Unmind

v/ Esther Sorgenfrei Blom

Venskab

Forleden dag på vej til sommerhuset kørte vi gennem Århus. Og som snart mange gange før, besøgte jeg en kær ven og hendes familie.

En følelse af at komme hjem.Komme hjem til hende, komme hjem til mig selv.  Altid ret åbent og uden noget aftalt på forhånd. Åben over for det nuværende øjeblik og hvad det bevæger os til. 

Det starter med et velkomstkram, hvor vi ofte i gensynsglæden træder lidt på hinandens fødder, griner og smiler. Så drikker vi te og finder vej ind til hinanden gennem billeder på det, der er sket siden sidst. Ikke systematisk afrapportering med ønsket om at dække det kronologisk og fyldestgørende, men ud fra hjertet og det, der falder os ind, lige nu og her. Der er ikke noget, vi skal og ingen steder, vi skal hen.

Indtryk og oplevelser kommer fra hjertet og ud og vi mødes igen og igen i sjælens pulserende kryds, hviler i åndedrættet mellem tankerne og de andre strømninger, der bevæger sig. Bare sidder lidt. Sidder sammen.

Shunryu Suzuki skriver: "Although our practice looks very formal, our minds are not formal. Although we practice Zazan every morning (Zen meditation) in the same way, that is no reason  to call it formal practice. It is your discrimination which makes it formal or informal. Inside the practice itself, there is no formal or informal".

Venskab er en smuk og vigtig praksis. At sidde sammen på en bænk ved et træbord under en himmel af blåregn, drikke te, dele liv og stilhed og væren fylder mit hjerte med taknemmelighed og mest af alt en stor, dyb glæde.